fbpx

Slap af og bliv genopladet med ben op ad væg stillingen

Afsæt 20 minutter til dig selv og dit velvære. 

Find et tæppe, en måtte og lidt vægplads. Sæt afslappende musik på, hvis du kan lide det. Se her for forslag til musik.

Sæt dig med den ene hofte helt ind til væggen. For nogle er det rart at have et foldet tæppe under numsen, som du ser på billedet. Prøv af, hvad der er mest lækkert for dig.

Brug hænderne til at svinge dig rundt, så du får benene op ad væggen.

Armene er der, hvor det er mest behageligt for dig.

Hvis du har en øjenpude, så kan jeg anbefale at bruge den.

Lig i stillingen i ca. 20 min. Hvis det bliver ubehageligt, kan du sætte fødderne på væggen, benene i 90 grader. Hvis det stadigt er ubehageligt, kom ned at ligge, så du ligger godt. Summen i benene er ikke farligt. Nogle siger, at det er livets kilde, der giver dig fornyet energi.

Efter ca. 20 minutter, læg dig flat på måtten eller sæt fødderne på gulvet og lad knæene hvile mod hinanden. Tag dig et øjeblik til at mærke effekten af øvelsen.

 

Ben op ad væg stillingen virker på en og samme tid afslappende og opkvikkende. Det er en god modstilling til, hvis du har siddet meget med benene nedad, eller hvis du har gået meget.

 

Hvis du ikke allerede er tilmeldt mit nyhedsbrev, så tilmeld dig og få flere tips til at komme ned i gear. Du får velvære-programmet “Ro i krop og sind – 3 ugers kickstart” i velkomstgave.

Din fornemmeste opgave i livet er at passe godt på dig selv!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close