fbpx

En sjælelig strøm, der ærer din drøm

Lyset strømmer,

når du drømmer,

oplyser mørket,

så du kan se,

der hvor du troede,

at der intet var.

*

Drømmene viser vej.

Drømmene leder dig.

Så giv plads og lov

til at lade dem blive din rettesnor,

til at vise dig, hvad der dybt i dig bor.

Lad det blive født.

Giv et lys

– et lys som er en del af dig,

men som lever sit eget liv.

*

Jeg er Drømmespinderinden

– spinder drømmene for enden

af hver en dag, hver en tid

– spinder det, som kom forbi,

men som du endnu ikke har set

– spinder det, der strejfede dig,

der hvor du endnu ikke kunne mærke.

Jeg samler dem op, snor dem sammen,

spinder billedet, der danner rammen,

hvorigennem du nu kan se,

se det, der gik forbi

– gik forbi, men også det du går imod

– det der danner den røde tråd.

*

Jeg er Drømmespinderinden

Spinder vævet på nattens himmel,

spinder spindet, du bor i,

spinder spindet, du gror i,

spinder spindet, der væver os sammen

– spinder DNA-trådene frem af mit væsen,

spinder af dem hver eneste væsen

– holder nettet.  

*

Jeg er Drømmespinderinden.

Jeg er herskerinden.

Jeg er den store gudinde.

Og du kan mig finde

i alt.

*

Hver drøm,

jeg drømmer,

får i det samme liv.

Hver tanke, jeg sår,

i det samme gror

– danner verden med

al dens færden.

*

Jeg er Drømmespinderinden.

Du finder mig gennem dine drømme

– dine drømme som også er det stof

– de fine tråde, sirlige som nattens dug,

der med morgengryet fordamper.

Kun dig der slår øjnene op i rette tid,

ser duggens mesterværk, inden det er forbi,

og lader det eventyrlige syn berige dit sind,

til endnu en nat trænger ind.

– Drømmespinderinden via Maria L. Jensen 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close