Parvati (Shiva & Shakti)

I år har jeg haft fornøjelsen af at undervise “Parvati Flow” til yogafestivaller i Aarhus og Randers. Jeg har designet yoga-flowet som en kropsliggørelse af en del af myterne om Parvati. Nogle af jer har spurgt efter historien, og derfor har jeg valgt at videregive en del af den her. Jeg vil stærkt anbefale dig, at komme og være med til at kropsliggøre yogahistorier, for det skaber en nærmest magisk indgangsvinkel til fortællingerne. Følg mig på Facebook eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du besked, når det sker.

 

Parvati er en form af Shakti. Shakti er den feminine energi i sin overordnede form. Shakti-energi er blødhed, intuition, kreativitet, skaberkraft, form, jordisk liv, familieliv, cirkler.

Shiva er maskulin energi. Shiva-energi er skarpe linjer, regler, logik, meditativ tilstand, ren bevidsthed, formløst rum, enspænder, penetrerende linjer.

Historien

Engang for længe siden og alligevel ikke for så længe siden, for historien gentager sig inde i dig og mig; der var der to elskende: Shiva og Shakti, der dansede med hinanden. Da denne del af deres historie fandt sted, var verden ved at falde fra hinanden, for Shiva var gået i så dyb meditation, at han helt havde glemt at udføre sine pligter. Shivas opgave i universet er at skabe ødelæggelse, så der er plads til noget nyt. For at vække Shiva måtte der stærke midler til – en smuk kvinde. Shakti blev genfødt som kvinden Parvati for at lokke Shiva ud af sin meditation. Parvati blev født som datter at Himalayabjergene, og hendes hjem er i skoven i bjergene, derfor har hun en utrolig jordforbindelse i modsætning til Shiva, som altid sidder på toppen af Kailash bjerget fordybet i meditation.

Lige fra da Parvati var en lille pige vidste hun, at hun måtte vinde Shivas hjerte. Hendes forældre var alt andet end begejstret for den tanke, for Shiva har dreadlocks, er dækket i aske, er ven med alle tyve og er verdensfjern af natur.

Guidet af sit hjerte gør Parvati sit bedste for at vinde Shivas hjerte, men han er ikke ligefrem let at score, selvom hun er gudindesmuk. Parvati har 16 cm lange øjenvipper, hun har sensuelle former og veldefinerede muskler, og hendes tre øjne er formet som lotusknopper.

Selvom Parvati gerne vil vinde Shivas hjerte, er hun super god til at lytte efter sine egne behov. Hun tager lange bade i en konkylie, hun sprayer sig med jasminduft og hun tager sig tid til at dyrke yoga.

Da alle de tricks som normalt virker på mænd ikke dur på Shiva, må Parvati tage skarpere midler i brug. Hun beslutter sig for at drage ud i skoven for at dyrke yoga. Hendes mor advarer hende mod det, for yoga er kun for mænd. Parvatis længsel for Shiva er så stærk, at hun trodser sin mor. Hun drager ud i skoven, hvor hun står på ét ben i tusindevis af år, imens hun chanter “Om Namah Shivaya” om og om igen. Den form for meditation, hvor fokus er på én ting over lang tid, skaber yoga-ilden “tapas”. Endelig begynder Shivas interesse at blive vakt. Han er dog stadig ikke overbevidst.

Shiva forklæder sig, og besøger Parvati i skovbrynet i Himalayabjergene. Han forsøger at overbevise hende om, at Vishnu (guden for vedligeholdelse og balance) er et meget bedre bud på en ægtemand en Shiva. Til sidst bliver Parvati så sur, at hun smider ham ud af sin plet i skoven, og dermed vinder hun Shivas hjerte.

Shiva og Parvati er den type par, som har mange filosofiske samtaler imellem deres elskov. Parvati stiller spørgsmål, og derved hjælper hun Shivas viden frem. De skaber således viden i samspillet med hinanden. En dag da de sad ved bredden af en flod, fulgte vismanden Matsyendranath efter dem forklædt som en fisk. Vismanden overhørte, at Shiva fortalte Parvati om yogastillingerne, og han tog den viden med til os andre.

Parvati lærer os, at ved at lytte på vores hjerte og følge vores intention på trods af andres meninger, vinder vi vores mål.

De to energier eksisterer inde i hver eneste af os. Til tider kan den ene energi dominere, men ideelt set danser de to sammen. Alt liv er baseret på pulseren “spanda” mellem modsatrettede energine: udåndinger – indåndinger; muskler udvider sig – trækker sig sammen; stilhed – bevægelse; stilhed – lyd. Shiva og Parvati er også et eksempel på spanda. Uden den ene energi kan den anden ikke eksistere.

I tantrisk filosofi siges det, at Shiva uden Shakti er et som et lig, og Shakti uden Shiva er ren kaos.

Meditation

Placer dine hænder på dit hjerte. Luk dine øjne og hvil fokus på dit åndedræt. Tag dig tid til at mærke efter.

Hvad drømmer du om dybest inde?

Hvilket skridt kan du tage i retningen af, at din drøm bliver virkelig?

 

Er du domineret af Shiva eller Skakti-energi for tiden eller danser de balanceret i dig?

Del

Har du været med til Parvati Flow er du velkommen til at dele dine refleksioner over oplevelsen i kommentarfeltet:)

Hvad betyder historien om Parvati og Shiva for dig?

Sally Kempton har skrevet bogen “Awakening Shakti” for dig som vil vide mere:)

..

Saprema ❤

Maria

 

Arddhanarishvara

På billedet ser du den maskuline og feminine forbundet i én person. Parvati ridder på en hvid tyr, Shiva ridder på en løve.

Venstre side af kroppen og ida nadi er forbundet med det feminine, højre side og pingala nadi med det maskuline .

 

 

 

RAM = REIKI, AROMA & MANTRA

ram

”RAM” er manipura-chakraets mantra – mantraet der bringer din indre styrke frem

og ”RAM” er også mit nye koncept: REIKI, AROMATERAPI OG MANTRA

  • Reiki er healing via blid håndspålægning
  • Aromateapi er healing via æteriske olier
  • Mantra kan oversættes til ”værktøj til at forbinde fragmenterede dele af os selv”, og det bruges ofte til at betegne en meditativ gentagelse af lyd. Som en del af Reiki-konsultationen hos mig tilbyder jeg dig et mudra (håndgestus) og/eller en affirmation, som du kan tage med dig.

 

Min intention med RAM er, at du modtager healing på flere planer, som er designet til dine behov, og at du får redskaber med hjem, så du selv kan arbejde videre med din healingsproces.

 

Vi kan for eksempel arbejde med følgende temaer:

  • Depression, angst, søvnbesvær
  • Uro i krop og sind
  • Menstruationssmerter
  • Relationer
  • Kærlighed til dig selv og andre
  • Selvværd

 

Pris: 625 kr./ 1 time

 

Sted: Åbyhøj, nærmere info fås ved bestilling

Kontakt mig på maria@marialauridsenjensen.com for at booke tid eller høre mere.

 

Saprema ~ Maria

Hvis du kunne spille hovedrollen, hvordan skulle plottet så være?

I dette blogindlæg dykker vi videre ned i Bhagavad Gita. Denne gang er fokus på dine tankers kraft og din mulighed for at kontrollere egen skæbne via det, som der i socialvidenskaberne kaldes ”narrativer”.

Læs her for en introduktion til Bhagavad Gita.

 

Bhagavad Gitaen skjuler på ingen måde, at livet er fuld af svære situationer og valg, MEN det fantastiske er, at netop de situationer opstår for at styrke os!

Ifølge Gitaen er vi herre over egen skæbne. Vi skaber vores skæbne på baggrund af det, vi vælger at tro på, og måderne vi vælger at agere på. Det er selvfølgelig ikke altid let at tage det styrkende valg – men jo mere vi øver os, desto nemmere bliver det. Impulsen er typisk at springe over, hvor gærdet er lavest, at påtage sig en offerrolle eller at undvige svære situationer. Men vi har evnen til at styre vores tanker, og vi har således evnen til at skrive vores egen historie.

Hvem vil du være? Vil du være den stærke, som modstår fristelserne, og som vender udfordringer til styrker? Vil du være personen, som giver op? Vil du være personen, som aldrig udfordrer sig selv? Du vælger!

”Reshape yourself through the power of your will; never let yourself be degraded by self-will. The will is the only friend of the Self, and the will is the only enemy of the Self.” (Bhagavad Gita: 6.5).

Samskaraer er ifølge kommentator Easwaran det tankemønster, som vi har bygget op om os selv og vores omverden via uendelige gentagelser, og tankerne har det med at nære hinanden og på den måde skabe en kædereaktion. Vores tanker er i høj grad med til at afgøre vores skæbne. Ved at tage kontrol over vores tanker og handlinger kan vi ændre vores samskaraer.

Du kan vælge om du identificerer dig med dine tanker, eller om du vil observere og kontrollere dem. Hvis du kontant siger til dig selv, at du ikke er god nok, afholder du dig selv for at prøve at opnå det, du ønsker. Hvis du konstant tænker, at ingen kan lide dig, trækker du dig sandsynligvis automatisk væk fra andre mennesker, og på den måde, får du i hvert fald ikke modbevist dine tanker. Hvis du bliver såret af en anden person, vil impulsen være at gå til angreb med ord eller handlinger, men du kan vælge at sende den anden medfølelse og agere omsorgsfuldt – hvormed du sparer jer begge for yderligere ophidselse og sår, som bare ville sprede sig som ringe i vandet til de næste personer I møder. I forlængelse af disse eksempler vil jeg nævne to vigtige pointer fra Eknath Easwarans kommentarer til Bhagavad Gita:

“According to the Gita, we have been sent into the world to grapple with these problems: to sow love where there is hatred, pardon where there is injury, joy where there is sadness, light where there is darkness.” (Essence of the Bhagavad Gita: 124).

og

”It follows that by dropping out of life, avoiding people, playing the lone wolf, we actually forfeit the opportunity to grow.” (Essence of the Bhagavad Gita: 156).

 

Brug et øjeblik på at reflektere over, om du har tanke- eller handlemønstre, som bremser dig.

 

Personligt kan jeg i høj grad nikke genkendende til, hvordan mine tanker om mig selv og min omverden har styret min skæbne. Jeg har tit omtalt mine negative samskaraer som ”min rygsæk”. Min rygsæk har været fuld at trigger points, og det er den helt sikkert stadig, men da jeg nu er mere bevidst om dem, styrer de mig ikke i samme grad, som de har gjort. Det kunne for eksempel være, at en bestemt person sagde et bestemt ord, som bekræftede mig i den historie, som jeg selv havde bildt mig ind om andres opfattelse af mig – hvilket set i bagspejlet aldrig har været en egentlig bekræftelse. Det kunne så føre mig i en bestemt stemning og lede mig til et bestemt handlemønster. Og så kørte showet… kædereaktionen…

Det er i sådanne situationer, at vi må stoppe op, og undersøge om det, vi anser som værende sandt, i virkeligheden er sandt. Hvordan gør vi det? Vi kan jo for eksempel på yndefuld vis spørge dem, som er involveret i den historie, som vi har kørende i hovedet, om deres syn på sagen.

Vi kan også tage et valg om at tilgå verden med positivitet, og vi kan vælge at tro det bedste om os selv og om andre indtil andet er bevist. Og hvis det optimistiske og positive udgangspunkt bliver modbevist, kan vi se det som en udfordring, som kan gøre os endnu stærkere, end vi allerede er.

Et andet trick er at praktisere affirmations. Vi kan eksempelvis vende vores pessimistiske eller negative tanker om og gentage modsætningen for os selv hver morgen, og hvis de dukker op i løbet af dagen. ”Jeg er grim” bliver til ”Jeg er smuk”, ”Ingen holder af mig” bliver til ”Jeg er elsket”, ”Jeg er ikke god nok” bliver til ”Alt jeg har brug for bor allerede i mig”, ”Det nytter ikke noget” bliver til ”Nu har jeg chancen for at give det et forsøg”, ”’Livet er meningsløst” bliver til ”Jeg er skabt for at sprede liv, glæde og omsorg i verden” og så videre. Personligt er jeg i fuld gang med at skabe positive samskaraer, og for hver dag, der går, bliver jeg endnu mere fascineret over mine tankers magt. Positive tanker afføder mod, glæde, indre ro og handlekraft.

Vi vender således tilbage til det indledende spørgsmål: Hvem vil du være? Hvis du kunne spille hovedrollen i en film, hvordan skulle plottet så være?

Grib valget, find troen, skab historien om dig!

 

Læs mere:

https://www.saxo.com/dk/the-bhagavad-gita_eknath-easwaran_paperback_9781586380199

https://www.saxo.com/dk/essence-of-the-bhagavad-gita_eknath-easwaran_paperback_9781586380687

 

30125511_10156529068084880_396263121_o.jpg

Dragonfly – guldsmedens stilling

Her er en god øvelse i at skabe fokus. Tag det som en leg og ær processen mindst lige så meget som målet. God fornøjelse !

 

 

 

(1) Fra squat på tær: Placer venstre fod på højre knæ, så dine ben danner et 4-tal.

På en indånding skab længde, udånding: twist mod højre.

Pres de fire hjørner af begge hænder mod gulvet hasta bandha). Placer hænderne i skulderbredde og dan en lige linje fra håndled til håndled.

Bøj albuerne ind mod dig selv a la chaturaga dandasana. Fleks den flyvende fod, så du suger tærerne tilbage mod knæet på samme ben (pada bandha). Få foden så højt op på armen som muligt .

Bliv her og øv dig og når det lykkes, hvilket måske ikke er i dag, gå videre med følgende trin. 😄

 

(2) Se frem. Find et fokuspunkt (drishti). Send vægten frem.

(3) Skyd højre ben mod venstre… Og wupti. Flyv eller land på en smuk åkande undervejs

🙏Ær flyveturen.

Se frem og træk skuldrene tilbage 😄

Kom op på samme måde som du kom ned eller hop til chaturaga dandasana .

 

“Jeg er et instrument for fred”✌

IMG_20180330_071425_878.jpg

Jeg vil gerne præsentere dig for mantraet og bekræftelsen: “Jeg er et instrument for fred”. Det er et fantastisk mantra at tage med i et morgenritual. 🙏Du kan sige det til dig selv hver morgen som en ledetråd for dagen, og så kan du minde dig selv om det i løbet af dagen.🙏 Praktiser at tænke, at du er et instrument for fred, at tale som om du er et instrument for fred, at handle som et instrument for fred, og at føle dig som et instrument for fred. 🙏 Med tiden vil det helt sikkert smitte af på din selvbevidsthed, din opfattelse af verden, og før eller siden vil det påvirke dine omgivelser. 🙏
Vi hverken kan eller skal ændre folk omkring os, men vi kan inspirere. Hvis konflikt er under optrapning, vend blikket indad og arbejd med at kontrollere dine egne tanker. Gentag med din indre stemme: “Jeg er et instrument for fred”, indtil du mærker det i hver celle af din krop. #BhagavadGita #bekræftelse #affirmation #mantra #fred #konflikthåndtering

 

….

We cannot change people around us, but we can control the way we perceive them and respond to them and to our surroundings. According to the law of karma, attitudes are contagious, and you must always start with yourself. 🙏You can practice this affirmation, and you can practice to talk, act and think as an instrument of peace ✌. Even if you do not feel a change in your surroundings right away, I am almost sure that you will feel it inside. #BhagavadGita #Affirmations #SaintFrancisofAssisi  #morningritual

Yoga Days 2018

Sæt kryds i kalenderen

Den 7. og 8. april 2018
FO-byen i Aarhus
Billetter: https://yogacollective.dk/studio/yoga-days-aarhus/priser/

 

Jeg underviser “Parvati Flow” lørdag 9.30

Parvati flow er en vinyasa-praksis inspireret af udvalgte fortællinger om Parvati, gudinden for yoga. Parvati er guidet af sit hjerte, og hendes viljestyrke kan overkomme alle umiddelbare hindringer. Praksissen er for dig, der har interessere for fysiske yogaøvelser, mytologi og selvrefleksion. Du kan tage myten som en god historie, et indblik i yogaens verden, eller som en indgangsvinkel til at reflektere over dit eget liv. Tempoet er forholdsvis hurtigt og øvelserne er styrkeprægede, men alle er velkomne.

 

Boganmeldelse: The Bhagavad Gita (Easwarans Classics of Indian Spirituality)

Er du nysgerrig på yoga i bredere forstand end fysiske bevægelser?

Så er Bhagavad Gita et must.

I sin oprindelige betydning er yoga er at få sindet i balance og dermed ro. Med et afbalanceret sind er det lettere at se klart, hvilken vej du skal gå i livet, og hvilke handlinger der skal til for at nå derhen. En central pointe er, at du selv er ansvarlige for din skæbne.

Bhagavad Gita er en form for manual for at leve et lykkeligt liv. I det ældgamle skrift, som Bhagavad Gita er, understreges det, at yoga skal praktiseres for at få mere ud af livet. Fokus er altså på det levede liv fremfor at forsvinde ind i en indre eller transcendent verden. Du er sat i verden for at handle i verden. Teksten råder dig til at vende blikket indad i meditationspraksis på regelmæssig basis med det formål, at du bedre kan agere i livet guidet af dit eget hjerte.

Bogen er sat op som en samtale mellem krigeren Arjuna og hans vognfører og læremester Krishna, som befinder sig på en slagmark, hvor en kamp mellem to grene af Arjunas familie skal til at finde sted. I overført betydning er kampen, den kamp som finder sted i alle menneskers indre. Slagmarken er vores ”dharma-mark”, stedet hvor vi må kæmpe for at udføre vores livsformål. Krishna er ikke blot en vognfører, han er det guddommelige i alt, og han er Arjunas højere selv. Hvis guddommeligt er et stort ord for dig, så tænk på det som ”det smukke”, ”lyset” eller som følgende vers ”They live in widsom who see themselves in all and all in them.” (2:55).

Det smukke kan altså opleves her og nu på jorden; du skal ikke vente på at komme i Paradis.

En grundtanke i Bhagavad Gita er at sjælen, som også kaldes ”Det Højere Selv” og ”Atman”, er udødelig.

 

Karma Yoga

Den første tredjedel af skriftet beskriver karma yoga. Karma yoga er at praktisere uselviske handlinger.

”Karma” betyder handling, og ifølge loven om karma er vi selv ansvarlige for vores oplevelser i livet. Du høster frugten af de frø du sår, som Easwaran så smukt forklarer i sine kommentarer til Bhagavad Gita. Vrede leder til vrede, glæde leder til glæde, taknemmelighed leder til taknemmelighed – og de frø du sår påvirker ikke blot dig selv, men også dem omkring dig.

Ved at vælge at gå verden i møde med taknemmelighed, forståelse, kærlighed og omsorg, kan du påvirke dit liv (både dette og de kommende) i en positiv retning. Dette kan du for eksempel træne via en affirmation praksis. Se for eksempel her.

Ifølge Bhagavad Gita skal du dog slippe forventningerne til udkommet af dine handlinger. Det er en pointe, som også nævnes i Yoga Sutraerne, hvor det betegnes som yamaen (det du skal øve dig i at afholde dig fra) ”aparigraha”. Oplevelser og følelser er flygtige, og du hverken kan eller skal undgå hverken de dejlige eller de knap så dejlige følelser. Du kan betragte dine tanker og følelser som skyer på himlen, de kommer og går. Nogle skyer er sorte og store, andre skyer er lyserøde og minder om vat, men de hører alle hjemme på himlen. Hvis du kun fokuserer på de sorte skyer, er det dem, som præger din indre himmel.

Dualiteter er mayas spil med os. Maya er et slør af illusion, som gør at vi oplever adskillelse. Ifølge yoga er alt og alle i virkeligheden ét.

”Perform work in this world, Arjuna, as a man established within himself – without selfish attachments, and alike in success and defeat. For yoga is perfect evenness of mind. Seek refuge in the attitude of detachment and you will amass the wealth of spiritual awareness. Those who are motivated only by desire for the fruits of action are miserable, for they are constantly anxious about the results of what they do.” (2:48-49)

 

Jnana Yoga

“When meditation is mastered, the mind is unwavering like the flame of a lamp in a windless place.” (6:19)

Anden tredjedel af Bhagavad Ghita beskriver jnana yoga –visdommens vej. Jnana yoga handler om at se skønheden udfolde sig i livet i og omkring dig. Krishna forklarer Arjuna, hvordan han kan meditere, og han understreger, at en balanceret livsstil er vejen til succes. Det giver ikke succes hverken at spise for lidt eller for meget, at arbejde for lidt eller for meget eller at sove for lidt eller for meget.

Som meditationspraksis foreslår Krishna at Arjuna fokuserer på hans tilstedeværelse:

“Arjuna, I am the taste of pure water and the radiance of the sun and the moon. I am the sacred word and the sound heard in air, and the courage of human beings. I am the sweet fragrance in the earth and the radiance of fire, I am the life in every creature and the striving of the spiritual aspirant. My eternat seed, Arjuna, is to be found in every creature. I am the power of discrimination in those who are intelligent, and the glory of the noble. In those who are strong, I am strength, free from passion and selfish attachment. I am the desire itself; if that desire is in harmony with the purpose of life.” (7:8-11)

”Whatever I am offered in devotion with a pure heart – a leaf, a flower, fruit, or water – I accept with joy. Whatever you do, make it an offering to me – the food you eat, the sacrifices you make, the help you give, even your suffering.” (9:26).

“I look upon all creatures equally; none are less dear to me than others. But those who worship me with love live in me, and I come to life in them.” (9:29).

 

Bhakti yoga

Den sidste del af teksten omhandler bhakti yoga – hengivenhed. De tre yogaformer smelter i sandhed sammen, men den overordnede pointe i denne del af Bhagavad Gita er, at livet bliver smukkere, hvis du overgiver dig til din dharma og giver afkald på tanker om egoistiske udkom. Dharma er dit livsformål, din mission, det som holder gnisten i dit hjerte levende. Krishna fortæller Arjuna, at han skal være entusiastisk og bevare fokus på sin dharma og på skønheden i verden både når livet virker let, og når alt virker svært.

“Those who set their hearts on me and worship me with unfailing devotion and faith are more established in yoga.” (12:2).

“Better indeed is knowledge than mechanical practice. Better than knowledge is meditation. But better still is surrender of attachment to results, because there follows immediate peace.” (12:12).

“As the sun light up the world, the Self dwelling in the field is the source of all light in the field” (12:33)

”Make every act an offering to me; regard me as your only protector. Relying on interior discipline, meditate on me always. Remember me, you shall overcome all difficulties through my grace. But if you will not heed me in your self-will, nothing will avail you. If you egoistically say, “I will not fight this battle,” your resolve will be useless; your own nature will drive you into it.” (18:57-59)

 

—————————————————————————————————————————————–

Bhagavad Gita er muligvis baseret på en krig, som fandt sted ca. år 1000 før vor tid, og den har sandsynligvis været fortalt fra mund til mund, før Shankara, en indisk seer, filosof og teolog fra det 9. århundrede nedskrev den. Kommentator Easwaran argumenterer for, at Bhagavad Gita er en Upanishad. Upanishader er nogle af de tidligste filosofiske skrifter, og de er baserede på mundtlig overlevering.

—————————————————————————————————————————————–

Flere citater

  “It is better to strive in one’s own dharma than to succeed in the dharma of another.” (3:35)

 

”Closing their eyes, steadying their breathing, and focusing their attention on the center of spiritual consciousness, the wise master their senses, mind, and intellect through meditation. Self-realization is their only goal. Freed from selfish desire, fear, and anger, they live in freedom always.” (5:27:28).

 

“Reshape yourself through the power of your will; never let yourself be degraded by self-will. The will is the only friend of the Self, and the will is the only enemy of the Self.” (6:5).

 

”Neither knowledge of the Vedas, nor austerity, nor charity, nor sacrifice can bring the vision you have seen. But through unfailing devotion, Arjuna, you can know me, see me, and attain union with me.” (11:53-54).

 

LET MOVE WITH THE WISDOM OF OUR HEARTS ii.png