Parvati (Shiva & Shakti)

I år har jeg haft fornøjelsen af at undervise “Parvati Flow” til yogafestivaller i Aarhus og Randers. Jeg har designet yoga-flowet som en kropsliggørelse af en del af myterne om Parvati. Nogle af jer har spurgt efter historien, og derfor har jeg valgt at videregive en del af den her. Jeg vil stærkt anbefale dig, at komme og være med til at kropsliggøre yogahistorier, for det skaber en nærmest magisk indgangsvinkel til fortællingerne. Følg mig på Facebook eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du besked, når det sker.

 

Parvati er en form af Shakti. Shakti er den feminine energi i sin overordnede form. Shakti-energi er blødhed, intuition, kreativitet, skaberkraft, form, jordisk liv, familieliv, cirkler.

Shiva er maskulin energi. Shiva-energi er skarpe linjer, regler, logik, meditativ tilstand, ren bevidsthed, formløst rum, enspænder, penetrerende linjer.

Historien

Engang for længe siden og alligevel ikke for så længe siden, for historien gentager sig inde i dig og mig; der var der to elskende: Shiva og Shakti, der dansede med hinanden. Da denne del af deres historie fandt sted, var verden ved at falde fra hinanden, for Shiva var gået i så dyb meditation, at han helt havde glemt at udføre sine pligter. Shivas opgave i universet er at skabe ødelæggelse, så der er plads til noget nyt. For at vække Shiva måtte der stærke midler til – en smuk kvinde. Shakti blev genfødt som kvinden Parvati for at lokke Shiva ud af sin meditation. Parvati blev født som datter at Himalayabjergene, og hendes hjem er i skoven i bjergene, derfor har hun en utrolig jordforbindelse i modsætning til Shiva, som altid sidder på toppen af Kailash bjerget fordybet i meditation.

Lige fra da Parvati var en lille pige vidste hun, at hun måtte vinde Shivas hjerte. Hendes forældre var alt andet end begejstret for den tanke, for Shiva har dreadlocks, er dækket i aske, er ven med alle tyve og er verdensfjern af natur.

Guidet af sit hjerte gør Parvati sit bedste for at vinde Shivas hjerte, men han er ikke ligefrem let at score, selvom hun er gudindesmuk. Parvati har 16 cm lange øjenvipper, hun har sensuelle former og veldefinerede muskler, og hendes tre øjne er formet som lotusknopper.

Selvom Parvati gerne vil vinde Shivas hjerte, er hun super god til at lytte efter sine egne behov. Hun tager lange bade i en konkylie, hun sprayer sig med jasminduft og hun tager sig tid til at dyrke yoga.

Da alle de tricks som normalt virker på mænd ikke dur på Shiva, må Parvati tage skarpere midler i brug. Hun beslutter sig for at drage ud i skoven for at dyrke yoga. Hendes mor advarer hende mod det, for yoga er kun for mænd. Parvatis længsel for Shiva er så stærk, at hun trodser sin mor. Hun drager ud i skoven, hvor hun står på ét ben i tusindevis af år, imens hun chanter “Om Namah Shivaya” om og om igen. Den form for meditation, hvor fokus er på én ting over lang tid, skaber yoga-ilden “tapas”. Endelig begynder Shivas interesse at blive vakt. Han er dog stadig ikke overbevidst.

Shiva forklæder sig, og besøger Parvati i skovbrynet i Himalayabjergene. Han forsøger at overbevise hende om, at Vishnu (guden for vedligeholdelse og balance) er et meget bedre bud på en ægtemand en Shiva. Til sidst bliver Parvati så sur, at hun smider ham ud af sin plet i skoven, og dermed vinder hun Shivas hjerte.

Shiva og Parvati er den type par, som har mange filosofiske samtaler imellem deres elskov. Parvati stiller spørgsmål, og derved hjælper hun Shivas viden frem. De skaber således viden i samspillet med hinanden. En dag da de sad ved bredden af en flod, fulgte vismanden Matsyendranath efter dem forklædt som en fisk. Vismanden overhørte, at Shiva fortalte Parvati om yogastillingerne, og han tog den viden med til os andre.

Parvati lærer os, at ved at lytte på vores hjerte og følge vores intention på trods af andres meninger, vinder vi vores mål.

De to energier eksisterer inde i hver eneste af os. Til tider kan den ene energi dominere, men ideelt set danser de to sammen. Alt liv er baseret på pulseren “spanda” mellem modsatrettede energine: udåndinger – indåndinger; muskler udvider sig – trækker sig sammen; stilhed – bevægelse; stilhed – lyd. Shiva og Parvati er også et eksempel på spanda. Uden den ene energi kan den anden ikke eksistere.

I tantrisk filosofi siges det, at Shiva uden Shakti er et som et lig, og Shakti uden Shiva er ren kaos.

Meditation

Placer dine hænder på dit hjerte. Luk dine øjne og hvil fokus på dit åndedræt. Tag dig tid til at mærke efter.

Hvad drømmer du om dybest inde?

Hvilket skridt kan du tage i retningen af, at din drøm bliver virkelig?

 

Er du domineret af Shiva eller Skakti-energi for tiden eller danser de balanceret i dig?

Del

Har du været med til Parvati Flow er du velkommen til at dele dine refleksioner over oplevelsen i kommentarfeltet:)

Hvad betyder historien om Parvati og Shiva for dig?

Sally Kempton har skrevet bogen “Awakening Shakti” for dig som vil vide mere:)

..

Saprema ❤

Maria

 

Arddhanarishvara

På billedet ser du den maskuline og feminine forbundet i én person. Parvati ridder på en hvid tyr, Shiva ridder på en løve.

Venstre side af kroppen og ida nadi er forbundet med det feminine, højre side og pingala nadi med det maskuline .

 

 

 

Hindu treenigheden – Livets cyklusser

go explore.png

Jeg prædiker ikke religion, men lader elementer af forskellige fortællinger om tilværelsen være invitationer til refleksion:)

I mange yogastillinger er kroppen formet som en trekant. Har du nogensinde tænkt over, hvor mange trekanter en stilling som trikonasana består af? Trekanter kan minde os om, hvordan livet såvel som elementer af livet er udgjort af tre kræfter.

I hinduismen, mener man, at universet består af tre overordnede kræfter, som udgør treenigheden “Trimūrti”. Kræfterne er: Skabelse (personificeret som Brahma & Saraswati), vedvarenhed (Vishnu & Lakshmi) og ødelæggelse (Shiva, Kali & Parvati). Ødelæggelse faciliterer, at noget nyt kan blive skabt, og sådan giver de tre dele grobund for hinandens eksistens.

Det kan overføres til:
– Årstiderne og månens cyklus
– Vi fødes, lever, dør…
– Vi starter en uddannelse, vi studerer, vi er færdiguddannede – der er grobund for at starte en ny fase, som tager afsæt i det, vi har lært…
– Vi får en ide, vi udlever ideen, vi færdiggør ideen – fra det vi har lært, er der grobund for en ny ide…
– Planter spirer, er, mister blade – nye blade spirer frem…

Listen er uendelig.

Gennem de seneste år, har jeg måtte se ret mange “ødelæggelser” af mit liv, som jeg kendte det i øjnene, og det har været skræmmende. Men efter jeg har fået indsigt i mytologien omkring yoga, især Shiva-historierne, er det gået op for mig, at ødelæggelse er lig med starten på noget nyt. Ødelæggelsesfasen kan oveni købet gøre os stærkere. Det er da værd at reflektere over:)

Myten bag gomukasana ko-ansigts-stillingen

I langt de fleste yogastillinger asana påtager vi os en anden form, for et øje blik. I gomukanasa påtager du dig formen af et ko-ansigt. Set fra siden er dine ben koens læber, og dine arme er koens en øre.

Hvis du ønsker at tage din yoga et skridt videre, kan du øve dig i ikke bare at påtage dig en ny form, men at inddrage det formen forestiller kvaliteter.

Du kan starte med at meditere over stillingen. Studer det du forestiller, reflekter over hvad der gør det stillingen forestiller særlig. Her kommer et par eksempler:

Vrkasana – Vær et træ: slå rødder, stræk dig mod himlen, svej i vinden, vælt i stormen

Tadasana – Vær et bjerg: stærk, solid, ældgammel, urokkelig, i et med jorden under dig, søg opad med stolthed

 

Du kan gå endnu et skridt, og reflektere over dine omgivelser generelt, og hvad de kan lære dig. Se min artikkel for yogatraveltree for inspiration:

 

Gomukasana myten


I myten bag gomukasana får Krishna (Vishnus avatar) i sin form som kohyrden Gopala/Govinda tvivlede universets skaber Brahma på Gopalas guddommelighed, og derfor kidnappede han Gopalas kalve og hyrdedrenge.

Da Brahma ville se hvordan Gopala reagerede derpå, så han at Krisna legede med hyrdedrengene og kalvene på marken, hvorfra han havde kidnappet dem. Da Brahma tog hen til hulen, hvor han havde gemt kalvene og hyrderne, var de dog stadig der.

Brahma var ikke længere i tvivl. Krishna var guddommelig. Krishna var på én gang de kidnappede kalve for hyrderne, og de kidnappede kalve og hyrder for Brahma.

På samme måde som Krisna kropsliggjorde, det, som dem han holdt af, havde brug for, har vi alle den guddommelige evne til at være det, som det vi elsker og holder af, har brug for.

 

Koen er desuden billedet på den ideelle moder, fordi hendes mælk flyder frit, idet hun ser sin kalv.  Koen, som symbol, skal minde os om, at bruge jordens ressourcer på en vis måde.

 

Kilde: Myths of the Asanas af Alanna Kaivalya & Arjuna Van der Kooij

Garudasana ~Ørnens stilling

Anjaneyasana

13692687_1716474925266027_4719094746517017983_n.jpg

Anjana er søn af vindguden men han er også halvt menneske

Han findes kun i skikkelsen af et barn, for som lille jagtede han solen, fordi han troede at det var en lækker mango. Solen blev sur, og fik Anjana til at styrte død til jorden. Han brækkede sin kæbe ved styrtet.

Anjanas far blev vred på solen. Anjana genopstod, men blev taget fra sin mors varetægt.

Nu skulle abeguden tage sig af ham, derfor genopstod Anjana i form af en abe. I hans nye form er han kendt som Hanuman på grund af sin brækkede kæbe.

 

Myten om Shivas dans

Forandring fryder, som man siger:-)
Lyt til myten om Shiva for at høre hvordan du kan bruge forandringer i livet til noget positivt

Shiva er guden som ødelægger, hvormed han faciliterer en ny begyndelse.

Shiva er også herren over dans, og det var ham, som gav asana (yogastillinger) til mennesket.

Shiva er repræsenteret i følgende asanas:

– Natarajasana: dansens herres stilling og dermed Shivas stilling

– Adho mukha svanasana/ Hund hoved ned: de tre sider kroppen danner symboliserer Brahma, Vishnu og Shiva = skabelse, vedligeholdelse og ødelæggelse –> skabelse…

– Shivas dans: det siger lidt sig selv 🙂