Hvis du kunne spille hovedrollen, hvordan skulle plottet så være?

I dette blogindlæg dykker vi videre ned i Bhagavad Gita. Denne gang er fokus på dine tankers kraft og din mulighed for at kontrollere egen skæbne via det, som der i socialvidenskaberne kaldes ”narrativer”.

Læs her for en introduktion til Bhagavad Gita.

 

Bhagavad Gitaen skjuler på ingen måde, at livet er fuld af svære situationer og valg, MEN det fantastiske er, at netop de situationer opstår for at styrke os!

Ifølge Gitaen er vi herre over egen skæbne. Vi skaber vores skæbne på baggrund af det, vi vælger at tro på, og måderne vi vælger at agere på. Det er selvfølgelig ikke altid let at tage det styrkende valg – men jo mere vi øver os, desto nemmere bliver det. Impulsen er typisk at springe over, hvor gærdet er lavest, at påtage sig en offerrolle eller at undvige svære situationer. Men vi har evnen til at styre vores tanker, og vi har således evnen til at skrive vores egen historie.

Hvem vil du være? Vil du være den stærke, som modstår fristelserne, og som vender udfordringer til styrker? Vil du være personen, som giver op? Vil du være personen, som aldrig udfordrer sig selv? Du vælger!

”Reshape yourself through the power of your will; never let yourself be degraded by self-will. The will is the only friend of the Self, and the will is the only enemy of the Self.” (Bhagavad Gita: 6.5).

Samskaraer er ifølge kommentator Easwaran det tankemønster, som vi har bygget op om os selv og vores omverden via uendelige gentagelser, og tankerne har det med at nære hinanden og på den måde skabe en kædereaktion. Vores tanker er i høj grad med til at afgøre vores skæbne. Ved at tage kontrol over vores tanker og handlinger kan vi ændre vores samskaraer.

Du kan vælge om du identificerer dig med dine tanker, eller om du vil observere og kontrollere dem. Hvis du kontant siger til dig selv, at du ikke er god nok, afholder du dig selv for at prøve at opnå det, du ønsker. Hvis du konstant tænker, at ingen kan lide dig, trækker du dig sandsynligvis automatisk væk fra andre mennesker, og på den måde, får du i hvert fald ikke modbevist dine tanker. Hvis du bliver såret af en anden person, vil impulsen være at gå til angreb med ord eller handlinger, men du kan vælge at sende den anden medfølelse og agere omsorgsfuldt – hvormed du sparer jer begge for yderligere ophidselse og sår, som bare ville sprede sig som ringe i vandet til de næste personer I møder. I forlængelse af disse eksempler vil jeg nævne to vigtige pointer fra Eknath Easwarans kommentarer til Bhagavad Gita:

“According to the Gita, we have been sent into the world to grapple with these problems: to sow love where there is hatred, pardon where there is injury, joy where there is sadness, light where there is darkness.” (Essence of the Bhagavad Gita: 124).

og

”It follows that by dropping out of life, avoiding people, playing the lone wolf, we actually forfeit the opportunity to grow.” (Essence of the Bhagavad Gita: 156).

 

Brug et øjeblik på at reflektere over, om du har tanke- eller handlemønstre, som bremser dig.

 

Personligt kan jeg i høj grad nikke genkendende til, hvordan mine tanker om mig selv og min omverden har styret min skæbne. Jeg har tit omtalt mine negative samskaraer som ”min rygsæk”. Min rygsæk har været fuld at trigger points, og det er den helt sikkert stadig, men da jeg nu er mere bevidst om dem, styrer de mig ikke i samme grad, som de har gjort. Det kunne for eksempel være, at en bestemt person sagde et bestemt ord, som bekræftede mig i den historie, som jeg selv havde bildt mig ind om andres opfattelse af mig – hvilket set i bagspejlet aldrig har været en egentlig bekræftelse. Det kunne så føre mig i en bestemt stemning og lede mig til et bestemt handlemønster. Og så kørte showet… kædereaktionen…

Det er i sådanne situationer, at vi må stoppe op, og undersøge om det, vi anser som værende sandt, i virkeligheden er sandt. Hvordan gør vi det? Vi kan jo for eksempel på yndefuld vis spørge dem, som er involveret i den historie, som vi har kørende i hovedet, om deres syn på sagen.

Vi kan også tage et valg om at tilgå verden med positivitet, og vi kan vælge at tro det bedste om os selv og om andre indtil andet er bevist. Og hvis det optimistiske og positive udgangspunkt bliver modbevist, kan vi se det som en udfordring, som kan gøre os endnu stærkere, end vi allerede er.

Et andet trick er at praktisere affirmations. Vi kan eksempelvis vende vores pessimistiske eller negative tanker om og gentage modsætningen for os selv hver morgen, og hvis de dukker op i løbet af dagen. ”Jeg er grim” bliver til ”Jeg er smuk”, ”Ingen holder af mig” bliver til ”Jeg er elsket”, ”Jeg er ikke god nok” bliver til ”Alt jeg har brug for bor allerede i mig”, ”Det nytter ikke noget” bliver til ”Nu har jeg chancen for at give det et forsøg”, ”’Livet er meningsløst” bliver til ”Jeg er skabt for at sprede liv, glæde og omsorg i verden” og så videre. Personligt er jeg i fuld gang med at skabe positive samskaraer, og for hver dag, der går, bliver jeg endnu mere fascineret over mine tankers magt. Positive tanker afføder mod, glæde, indre ro og handlekraft.

Vi vender således tilbage til det indledende spørgsmål: Hvem vil du være? Hvis du kunne spille hovedrollen i en film, hvordan skulle plottet så være?

Grib valget, find troen, skab historien om dig!

 

Læs mere:

https://www.saxo.com/dk/the-bhagavad-gita_eknath-easwaran_paperback_9781586380199

https://www.saxo.com/dk/essence-of-the-bhagavad-gita_eknath-easwaran_paperback_9781586380687

 

30125511_10156529068084880_396263121_o.jpg

“Jeg er et instrument for fred”✌

IMG_20180330_071425_878.jpg

Jeg vil gerne præsentere dig for mantraet og bekræftelsen: “Jeg er et instrument for fred”. Det er et fantastisk mantra at tage med i et morgenritual. 🙏Du kan sige det til dig selv hver morgen som en ledetråd for dagen, og så kan du minde dig selv om det i løbet af dagen.🙏 Praktiser at tænke, at du er et instrument for fred, at tale som om du er et instrument for fred, at handle som et instrument for fred, og at føle dig som et instrument for fred. 🙏 Med tiden vil det helt sikkert smitte af på din selvbevidsthed, din opfattelse af verden, og før eller siden vil det påvirke dine omgivelser. 🙏
Vi hverken kan eller skal ændre folk omkring os, men vi kan inspirere. Hvis konflikt er under optrapning, vend blikket indad og arbejd med at kontrollere dine egne tanker. Gentag med din indre stemme: “Jeg er et instrument for fred”, indtil du mærker det i hver celle af din krop. #BhagavadGita #bekræftelse #affirmation #mantra #fred #konflikthåndtering

 

….

We cannot change people around us, but we can control the way we perceive them and respond to them and to our surroundings. According to the law of karma, attitudes are contagious, and you must always start with yourself. 🙏You can practice this affirmation, and you can practice to talk, act and think as an instrument of peace ✌. Even if you do not feel a change in your surroundings right away, I am almost sure that you will feel it inside. #BhagavadGita #Affirmations #SaintFrancisofAssisi  #morningritual

Boganmeldelse: The Bhagavad Gita (Easwarans Classics of Indian Spirituality)

Er du nysgerrig på yoga i bredere forstand end fysiske bevægelser?

Så er Bhagavad Gita et must.

I sin oprindelige betydning er yoga er at få sindet i balance og dermed ro. Med et afbalanceret sind er det lettere at se klart, hvilken vej du skal gå i livet, og hvilke handlinger der skal til for at nå derhen. En central pointe er, at du selv er ansvarlige for din skæbne.

Bhagavad Gita er en form for manual for at leve et lykkeligt liv. I det ældgamle skrift, som Bhagavad Gita er, understreges det, at yoga skal praktiseres for at få mere ud af livet. Fokus er altså på det levede liv fremfor at forsvinde ind i en indre eller transcendent verden. Du er sat i verden for at handle i verden. Teksten råder dig til at vende blikket indad i meditationspraksis på regelmæssig basis med det formål, at du bedre kan agere i livet guidet af dit eget hjerte.

Bogen er sat op som en samtale mellem krigeren Arjuna og hans vognfører og læremester Krishna, som befinder sig på en slagmark, hvor en kamp mellem to grene af Arjunas familie skal til at finde sted. I overført betydning er kampen, den kamp som finder sted i alle menneskers indre. Slagmarken er vores ”dharma-mark”, stedet hvor vi må kæmpe for at udføre vores livsformål. Krishna er ikke blot en vognfører, han er det guddommelige i alt, og han er Arjunas højere selv. Hvis guddommeligt er et stort ord for dig, så tænk på det som ”det smukke”, ”lyset” eller som følgende vers ”They live in widsom who see themselves in all and all in them.” (2:55).

Det smukke kan altså opleves her og nu på jorden; du skal ikke vente på at komme i Paradis.

En grundtanke i Bhagavad Gita er at sjælen, som også kaldes ”Det Højere Selv” og ”Atman”, er udødelig.

 

Karma Yoga

Den første tredjedel af skriftet beskriver karma yoga. Karma yoga er at praktisere uselviske handlinger.

”Karma” betyder handling, og ifølge loven om karma er vi selv ansvarlige for vores oplevelser i livet. Du høster frugten af de frø du sår, som Easwaran så smukt forklarer i sine kommentarer til Bhagavad Gita. Vrede leder til vrede, glæde leder til glæde, taknemmelighed leder til taknemmelighed – og de frø du sår påvirker ikke blot dig selv, men også dem omkring dig.

Ved at vælge at gå verden i møde med taknemmelighed, forståelse, kærlighed og omsorg, kan du påvirke dit liv (både dette og de kommende) i en positiv retning. Dette kan du for eksempel træne via en affirmation praksis. Se for eksempel her.

Ifølge Bhagavad Gita skal du dog slippe forventningerne til udkommet af dine handlinger. Det er en pointe, som også nævnes i Yoga Sutraerne, hvor det betegnes som yamaen (det du skal øve dig i at afholde dig fra) ”aparigraha”. Oplevelser og følelser er flygtige, og du hverken kan eller skal undgå hverken de dejlige eller de knap så dejlige følelser. Du kan betragte dine tanker og følelser som skyer på himlen, de kommer og går. Nogle skyer er sorte og store, andre skyer er lyserøde og minder om vat, men de hører alle hjemme på himlen. Hvis du kun fokuserer på de sorte skyer, er det dem, som præger din indre himmel.

Dualiteter er mayas spil med os. Maya er et slør af illusion, som gør at vi oplever adskillelse. Ifølge yoga er alt og alle i virkeligheden ét.

”Perform work in this world, Arjuna, as a man established within himself – without selfish attachments, and alike in success and defeat. For yoga is perfect evenness of mind. Seek refuge in the attitude of detachment and you will amass the wealth of spiritual awareness. Those who are motivated only by desire for the fruits of action are miserable, for they are constantly anxious about the results of what they do.” (2:48-49)

 

Jnana Yoga

“When meditation is mastered, the mind is unwavering like the flame of a lamp in a windless place.” (6:19)

Anden tredjedel af Bhagavad Ghita beskriver jnana yoga –visdommens vej. Jnana yoga handler om at se skønheden udfolde sig i livet i og omkring dig. Krishna forklarer Arjuna, hvordan han kan meditere, og han understreger, at en balanceret livsstil er vejen til succes. Det giver ikke succes hverken at spise for lidt eller for meget, at arbejde for lidt eller for meget eller at sove for lidt eller for meget.

Som meditationspraksis foreslår Krishna at Arjuna fokuserer på hans tilstedeværelse:

“Arjuna, I am the taste of pure water and the radiance of the sun and the moon. I am the sacred word and the sound heard in air, and the courage of human beings. I am the sweet fragrance in the earth and the radiance of fire, I am the life in every creature and the striving of the spiritual aspirant. My eternat seed, Arjuna, is to be found in every creature. I am the power of discrimination in those who are intelligent, and the glory of the noble. In those who are strong, I am strength, free from passion and selfish attachment. I am the desire itself; if that desire is in harmony with the purpose of life.” (7:8-11)

”Whatever I am offered in devotion with a pure heart – a leaf, a flower, fruit, or water – I accept with joy. Whatever you do, make it an offering to me – the food you eat, the sacrifices you make, the help you give, even your suffering.” (9:26).

“I look upon all creatures equally; none are less dear to me than others. But those who worship me with love live in me, and I come to life in them.” (9:29).

 

Bhakti yoga

Den sidste del af teksten omhandler bhakti yoga – hengivenhed. De tre yogaformer smelter i sandhed sammen, men den overordnede pointe i denne del af Bhagavad Gita er, at livet bliver smukkere, hvis du overgiver dig til din dharma og giver afkald på tanker om egoistiske udkom. Dharma er dit livsformål, din mission, det som holder gnisten i dit hjerte levende. Krishna fortæller Arjuna, at han skal være entusiastisk og bevare fokus på sin dharma og på skønheden i verden både når livet virker let, og når alt virker svært.

“Those who set their hearts on me and worship me with unfailing devotion and faith are more established in yoga.” (12:2).

“Better indeed is knowledge than mechanical practice. Better than knowledge is meditation. But better still is surrender of attachment to results, because there follows immediate peace.” (12:12).

“As the sun light up the world, the Self dwelling in the field is the source of all light in the field” (12:33)

”Make every act an offering to me; regard me as your only protector. Relying on interior discipline, meditate on me always. Remember me, you shall overcome all difficulties through my grace. But if you will not heed me in your self-will, nothing will avail you. If you egoistically say, “I will not fight this battle,” your resolve will be useless; your own nature will drive you into it.” (18:57-59)

 

—————————————————————————————————————————————–

Bhagavad Gita er muligvis baseret på en krig, som fandt sted ca. år 1000 før vor tid, og den har sandsynligvis været fortalt fra mund til mund, før Shankara, en indisk seer, filosof og teolog fra det 9. århundrede nedskrev den. Kommentator Easwaran argumenterer for, at Bhagavad Gita er en Upanishad. Upanishader er nogle af de tidligste filosofiske skrifter, og de er baserede på mundtlig overlevering.

—————————————————————————————————————————————–

Flere citater

  “It is better to strive in one’s own dharma than to succeed in the dharma of another.” (3:35)

 

”Closing their eyes, steadying their breathing, and focusing their attention on the center of spiritual consciousness, the wise master their senses, mind, and intellect through meditation. Self-realization is their only goal. Freed from selfish desire, fear, and anger, they live in freedom always.” (5:27:28).

 

“Reshape yourself through the power of your will; never let yourself be degraded by self-will. The will is the only friend of the Self, and the will is the only enemy of the Self.” (6:5).

 

”Neither knowledge of the Vedas, nor austerity, nor charity, nor sacrifice can bring the vision you have seen. But through unfailing devotion, Arjuna, you can know me, see me, and attain union with me.” (11:53-54).

 

LET MOVE WITH THE WISDOM OF OUR HEARTS ii.png

Boganmeldelse: BRAVING THE WILDERNESS

Jeg er netop blevet færdig med Brené Browns bog Braving the Wilderness, og den indeholder nogle pointer, som jeg ikke kan lade være med at dele:)

1 torrevieja 2 syd (3)

Bogen handler i bund og grund om at finde hjem til dig selv.

“Vildnisset” er Browns betegnelse for at høre så meget hjemme i dig selv, at du tør stå alene.

Dig som hører hjemme i dig selv og i de værdier du bærer i dit hjerte, og som tør stå ved det trods den kritik og smerte, som du møder på din vej i livet, har ifølge Brown et “vildt hjerte”. Det kræver selvfølgelig øvelse at have et vildt hjerte.

 

BRAVING the Wilderness er et værktøj, som du kan bruge til at evaluere dig selv, men det er også et værktøj, som du kan tage frem, når det føles som om, at verden er imod dig.

BRAVING

  • Boundaries: Kend og sæt dine grænser.
  • Reliability: Vær troværdig overfor dig selv, så du siger og gør, hvad du mener. Lov ikke noget, som du ikke kan holde.
  • Accountability: Tag ansvar for dine ord og handlinger. Sig undskyld, hvis du har taget fejl eller såret en anden. Tilgiv andre og slip din egen skam.
  • Vault: Skab et trygt rum omkring dig, så dine medmennesker har tillid til dig. Tal ikke dårligt om andre – fokuser i stedet på forståelse. Undgå sladder.
  • Integrety: Øv dig i at udøve og stå ved dine værdier, selv i situationer hvor dem omkring dig ikke deler de værdier. Vælg at være modig fremfor at tilfredsstille dem omkring dig. Dette er essensen af “braving the wilderness”.
  • Nonjudgement: Skab relationer hvor du kan udveksle synspunkter og erfaringer uden at dømme eller blive dømt. Ved at dele følelser og erfaringer kan du opleve, at du ikke er alene. Hvis din samtalepartner har andre holdninger, kan du udvide din horisont. Øv dig i at skabe balance mellem at give og modtage hjælp. Du skal ikke kunne klare alting selv.
  • Generøsitet: Som udgangspunkt se det bedste i andre. Her hjælper det, at være klar over hvad du kan gå med til, og hvad du ikke kan gå med til, og at sætte grænserne derefter.

 

Brene Brown giver på en humoristisk og lettilgængelig måde råd til at leve et liv, hvor du står ved dine værdier og holdninger uden at såre andre.

Når du er tro mod dig selv, vil du af og til føle dig alene, men det er ok, for hvilket liv vil alternativet være?

Vi mennesker kan og bør stå sammen, fremfor at danne relationer baseret på had til andre. Vi har et fundamentalt behov for at føle os som en del af noget større. Følelser som glæde og sorg kan vi alle relatere til, så lad os åbne os selv op og dele de historier fremfor kun at vise en hård facade.

Bogen er på én gang en personlig historie sat sammen med forskningsempiri og teori samt konkrete tjeklister, som du kan bruge til at reflektere over din måde at agere på.

Brown giver os redskaber til at tage yoga med i livet udenfor måtten 🙂 se bare her hvordan hendes pointer passer godt sammen med den filosofiske side af yoga:

Vers 13.11 i The Bhagavad Gita lyder således: “This is true knowledge, so seek the Self as the true end of wisdom always. To seek anything else is ignorance.”

 

Udskift nytårsfortsæt med selvrefleksion og en handlingsplan

Nytårsaften markerer slutningen på en cyklus, og derfor er det en ideel mulighed for at vende blik indad og reflektere over din rejse i livet.

Vi hører ofte nytårsfortsæt som: “i det nye år går jeg på slankekur” eller “i det nye år begynder jeg at træne”. Det kan såmænd være meget fint, men sådanne fortsæt falder for mange til jorden i løbet af foråret, fordi fortsættet ikke bunder i dybere overvejelser. Som den smukke artikel her beskriver (engelsk), er det heller ikke værd at lade sig begrænse, af det som vi tror, vi har brug for, for nogle gange byder universet os overraskelser – af både den sjove og den hårde slags, som det i sidste ende viser sig er mere værd.

I stedet for nytårsfortsæt vil jeg invitere dig til at bruge de næste par dage på at reflektere over, hvad du har oplevet og lært i løbet af året, der er gået, og at mærke efter om du er glad og passioneret for det liv, som du lever lige nu. Du kan bruge spørgsmålene herunder som inspiration. Du vælger selv om du skriver dine overvejelser ned eller, om du lader dem forblive tanker:

Find et sted, hvor du kan sidde uforstyrret. Lad dine sædeknuder søge ned i underlaget, og lad din rygsøjle strække sig ubesværet mod himlen. Start med at tage et par dybe åndedrag helt ned i maven, til du har fornemmelsen af at være landet. Hvil dine øjne. Afspænd din mund. Læg dine hænder på dit hjerte, og massér området ved at lave cirkelbevægelser med dine hænder til du føler, at du kan mærke energien fra dit hjerte.

  • Hvordan har dit liv været i 2017?
    • Hvilke følelser forbinder du overordnet med år 2017?
    • Hvad har gjort dig glad?
    • Hvilke udfordringer har du mødt, og hvad har du lært af dem? Som Ganesha lærer os, er enhver udfordring på vores vej sat der for at udvikle og styrke os.
    • Hvad er du taknemmelig for?
    • Går du dagen i møde med begejstring eller stresset og fuld af bekymringer?
    • Hvilke situationer og mennesker fylder dig med positiv energi?
    • Hvilke situationer og mennesker dræner dig eller gør dig utryg? Hvordan kan du undvige sådanne situationer yndefuldt?
  • Hvad er din passion?
    • Hvad får dig til at springe glad ud af sengen om morgenen? (Glem fornuften og lyt til dit hjerte)
    • Hvad ville du gøre, også selvom du ikke blev betalt derfor?
    • Giver du din passion god grobund for at blomstre, eller hvad kan du gøre for at give den bedre betingelser?
    • Hvordan vil du føre din passion ud i livet i det nye år?
    • Hvis du er en visuel type, kan du lave et vision board fx på pinterest, hvor du gemmer billeder, der illustrerer, det du ønsker i dit liv.
  • Hvad er din frygt?
    • Mærk din frygt. Hvor sidder den? Hvordan føles den?
    • Overvej at jo mere du tænker over din frygt, desto mere får den lov til at fylde.
    • Tag nu en dyb indånding af ny energi, og med et suk slip frygten.
    • Lav det som var din frygt om til en udfordring, velvidende at du vil løse den, og blive stærkere af den.
  • Affirmationer:
    • Vend dine bekymringer og negative tanker om, og identificer dig med det modsatte. Hvis du eksempelvis føler dig utryg, grim og bekymret, så sig for dig selv fem gange efter hinanden dagligt i en måned: “Jeg er tryg, jeg er smuk og jeg er ubekymret”. Start med et par dybe åndedrag helt ned i maven.
    • Når du dyrker taknemmelighed og positive tanker, er det det, som får lov til at vokse i dit indre.
    • Du kan også downloade dette manifesto (engelsk) og sætte det på dit køleskab.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Stærk dine arme ud til siden og op i en halvcirkel.

Saml dine håndflader (anjili mudra) på toppen af dit hoved – til ære for din indre visdom;

før hænderne foran dine bryn – til ære for din evne til at se klart;

foran dine læber – for at minde dig om at kommunikere med omsorg, skønhed og ynde;

foran dit hjerte – til ære for skønhed og kærlighed i dig og i verden omkring dig;

åben håndfladerne, saml dine to tommelfingre ved din navle og saml dine pegefingre omkring dit kønsben, lad håndfladerne vende mod din krop (yoni mudra) – til ære for din evne til at skabe og transformere – Shakti, som vibrerer i hver eneste celle af din krop.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Du har skaberkraften til at være forfatteren af dit liv, til at sprede positivitet, omsorg og kærlighed omkring dig (hvad end andre byder dig), og til at transformere udfordringer til styrke 🙂

Forvent ikke at nå frem til en konklusion i løbet af et par minutter. Når du har taget dig tid til at besvare spørgsmålene, så lad dem summe i hovedet i flere dage. Gå nogle lange ture i naturen og tag dig tid til at reflektere løbende. Du kan eksempelvis sætte tid af ved hver fuldmåne eller nymåne i det nye år, og sæt dig konkrete mål, så du ikke bare bliver i drømmeverden. Læs mere om mig og mine måne workshops her.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Hvis du har tid til at gå dybere, kan jeg anbefale:

  • Discovering My Life’s Purpose af Saratoga Ocean, som fås gratis her. Den er på engelsk men letlæselig. Hvis du har svært ved at forholde dig til begreber som “divine” og “angels”, så udskift dem med “kreativ smuk kraft”. Bogen guider dig til at finde formålet med dit liv, til at skrive din mission statement og til at overveje, hvilke trin der skal til, for at leve det liv som gør dig glad.
  • The Bhagavad Gita for Daily Living: To Love Is to Know Me af Eknath Easwaran giver et smukt indblik i, hvordan du giver det smukke i dig gode betingelser for at udfolde sig.
  • Jeg har også netop læst Assertiveness for Earth Angels af Doreen Virtue, som har givet mig et skub bagi og et nyt læs mod på at håndtere udfordringer.

25624862_10156184547369880_600713140_o

 

 

 

.