Soma yoga – holdopstart 1. Februar 2019

Tilmeld dig her.

Hver fredag kl. 12.00-13.30

Kende du det, når du har oplevet noget virkeligt smukt, og gerne vil dele det? Det er sådan, idéen om mit nye ”soma yoga” hold blev til.

Jeg har længe været betaget af Vijnana Bhairava Tantraens meditationsvers, som fremstår som en romantisk samtale mellem den maskuline energi ”Shiva” og den feminine energi ”Shakti”, men først nu, har jeg fundet frem til, hvordan jeg vil videreformidle dem til dig:

Mine soma yoga hold er indrammet i smukke meditationsvers fra Vijnana Bhairava Tantra, og for at give meditationsversene en ekstra dimension, tager vi dem med i de fysiske yogaøvelser.

Soma kan oversættes til nektar, ambrosia og måneskin. Du kan læse mere om soma her. Kort sagt kropsliggøres soma som bløde bevægelser, intuitive bevægelser, afspænding, indadvendthed og meditation. Det er den type bevægelser, vi laver til soma yoga.

Mine personlige erfaringer er, at meditationsvers giver mig én type oplevelse, når jeg sidder stille og mediterer over dem. Når jeg integrerer et meditationsvers i min fysiske yogapraksis, og dermed arbejder med det i 1½ time, får jeg en bredere forståelse for den viden, som verset bringer.

Efter en soma yoga praksis husker jeg meditationsversets essens, og at jeg ser det udfolde sig i mit levede liv fremfor blot i min meditationspraksis. Det er som en gave, som jeg kontinuerligt åbner en del af.

 

Hvad indeholder en soma yoga praksis helt konkret:

  • Hver time starter med, at vi chanter et mantra. Et mantra er lydvibrationer, og mantra er en meditationsform. Oversat fra sanskrit betyder man ”at tænke” og manas betyder ”sind” og ”hjerte”, tra betyder ”instrument”. Mantra er således et instrument til at forbinde sig med sit hjerte og sind. Ved at chante løsnes indre blokeringer, og der dannes bro mellem den fysiske verden, vores sind, hjerte og sanser. Vi starter soma praksissen med at chante, for at vække vores evner til at mærke de subtile sanseindtryk.
    • Mine personlige erfaringer er, at min krop begynder at vibrere, når jeg chanter, og at jeg kan mærke nogle meget fine sanseindtryk, som er svære at sætte ord på. Nogle gange har jeg det som om, at det ikke er mig der chanter, men noget større, som udtrykker sig gennem mig.

 

  • Dernæst mediterer vi over et vers fra Vijnana Bhairava Tantra, og laver en åndedrætsøvelse Pranayama og/eller en guidet meditation dhyana. Åndedrætsøvelser giver et mere flydende åndedræt, der er beroligende for nervesystemet, og som medfører, at vi kan bevæge os med større lethed i tilværelsen. Kontemplativ meditation (som versene fra Vijnana Bhairava Tantra) giver os et nyt perspektiv, hvorfra vi kan udforske de fine detaljer i vores indre og i verden omkring os.

 

  • Ca. 1 time af praksissen består at fysiske yoga bevægelser asana. Jeg guider yogaøvelserne, så de bliver til en kropsliggjort udgave af dagens meditationsvers. Soma betyder ”nektar”, og til soma yoga bevæger vi os med samme blødhed som nektar, og som om vi skal gøre vores krop til en kanal, som nektar med lethed kan flyde i. Nektaren symbolisere det søde, dejlige, letflydende liv. Du guides til at vende opmærksomheden ind i dig selv og mærke, hvordan du har det, og hvordan din krop har lyst til at bevæge sig. Din største lærer er din indre stemme, men mange af os er ikke vant til at lade intuitionen lede; det skaber soma yoga praksissene rum for at øve.

 

  • Timerne afrundes med endnu et vers fra Vijnana Bhairava, der inviterer dig til at gå på opdagelse i dit indre. Dernæst ligger du i afspænding savasana, hvor du har mulighed for at integrere indtrykkene fra din praksis. Jeg tilbyder blid håndspålægning og/eller hovedbundsmassage, der har til formål at gøre dig helt afslappet.

 

  • Vi slutter timen ved at chante kort.

 

Note: Hvis du googler Soma yoga, vil du støde på mange skoler, som intet har at gøre med dette forløb. Jeg har selv udviklet programmerne, og jeg har taget mig friheden til at kalde forløbet ”soma yoga”, da ”soma” betyder nektar, og symboliser den sødme, der opstår, når vi tager os tid til at vende os ind i os selv, og når vi tillader vores bevægelser at være bløde som nektar. Min undervisning er inspireret af Sianna Sherman, som også kalder sine blide og regenererende klasser ”soma”.

 

Tilmelding: FOF Aarhus

Tilmeld dig her.

Soma: Genoplad dit energiniveau og din livsglæde

Den 1. februar 2019 har jeg præmiere på forløbet ”Soma Yoga” ved FOF Aarhus. Tilmeld dig her.

Soma yoga er er et fremragende supplement til din dynamiske yogapraksis eller din travle hverdag. Imens vi venter på, at FOFs forårsprogram udgives den 11/12, vil jeg introducere dig til begrebet ”soma”.

”Soma” betyder nektar og måneskin. Soma er den næring, du får, når du giver dig selv tid til at vende din opmærksomhed indad, bevæge dig blødt, meditere, lave en afspændingsøvelse eller sove. Soma er den næring du får, når du beroliger dit nervesystem, din fysiske krop og dine følelser. Når du giver dig selv lov til at være indadvendt eller refleksiv, øger du din intuitions og din kreativitets muligheder for at komme til udtryk. I den vediske tradition er soma en gudedrik eller nektar, der strømmer i alle levende væsener, og giver livet sødme. Månen blev betragtet som en kop, der indeholdt soma. Månen er forbundet med elementet vand, som relaterer til følelser (2. chakra), og nat, som de fleste forbinder med ro og genopladning.

Min sankalpa (intention) med Soma yoga er at skabe et rum, hvor du kan berolige din krop og dit sind, så du kan genoplade dit energiniveau og din livsglæde.

Yoga, og de visdomstraditioner yoga bygger på, understreger vigtigheden af at balancere måne-energien og sol-energien i os. Måne-energien ”soma” er blød, nærende og kølig, hvorimod sol-energien ”agni” er gennemtrængende, transformerende og varm. Agni er ilden i vores indre, der motiverer os til at komme op om morgenen og ud i livet. Agni er ilden bag vores passioner, som skaber livsglæde, idet vi udlever dem. Agni er dynamiske bevægelser, der styrker vores muskler og vores selvtillid. Agni presser os til vores grænser, så vi kan transformere os ved at vokse med de udfordringer vi møder.

Hvis vi kun fokuserer på sol-energien agni, ender vi med at brænde ud. Hvis vi kun fokuserer på måne-energien soma, ender vi med at blive dovne, svage og verdensfjerne. Vi har brug for, at begge dele lever i os, og vi har brug for at udleve begge dele.

 

Giv dig selv et pusterum!

Til Soma Yoga guider jeg dig til at gå på oplevelse i dit indre univers, og din krop bliver næret gennem bløde bevægelser og afspænding.

 

Soma Yoga tager udgangspunkt i smukke meditationsvers fra Vijnana Bhairava Tantra, som du kan læse meget mere om her.

 

Følg med her på bloggen for at få mere information om Soma Yoga forløbet.

Tilmeld dig her.

Namaste ~ Lyset i mig hilser lyset i dig

Maria

 

Læs mere om Soma og månen her: https://yogacollective.dk/shop/blog/yoga-og-maanen/

 

meditate-meditation-person-513843

Vijnana Bhairava Tantra – Porte til at lade sig fascinere i hverdagen

Fra 1. februar 2019 udfolder jeg en ny række yogaprogrammer under titlen Soma yoga. Tilmeld dig her. Praksisserne hviler på meditationsvers fra den ældgamle yoga-værk Vijnana Bhairava Tantra, som jeg vil introducere herunder.

Vijnana Bhairava Tantra er meditationsvers så smukke, at jeg mangler ord. Ét fascinerende aspekt er ordnes fortryllende beskrivelser af elementer af menneskelivet, et andet er tanken om, hvor gamle beskrivelserne er, og at de danner fundament for de fleste af de meditationsteknikker og åndedrætsøvelser, vi kender i dag.

Vijnana Bhairava Tantra betyder ifølge Lorin Roche løst oversat: ”frygten og glæden ved at opdage forening med sjælen.” (Min oversættelse fra engelsk til dansk). Det er uklart hvor gammel Vijnana Bhairava Tantra præcis er. Den første skrevne version blev fundet i Kashmir omkring år 800 vor tid, men den har sandsynligvis levet som mundtlig overlevering generation forinden.

Vijnana betyder visdom. Bhairava er et andet navn for Shiva, den maskuline energi, i sin heftige form. Shiva er en betegnelse for (guddommelig/ophøjet) bevidsthed.

Tantra betyder at væve, og tantra er en metaforisk betegnelse for et sammenvævet tæppe af viden om, hvordan opmærksomhed på din krop, sind og ånd samt dine sanser og følelser kan sætte dig i nær kontakt med livsenergi. Tantra betyder desuden at strække – her at strække sin bevidsthed. Tra betyder instrument.

Navnet Vijnana Bhairava Tantra afslører således, at det er en guide til at opleve og dermed forstå ophøjet bevidsthed som værende vores dybeste natur.

Værket fremstår som en romantisk samtale mellem den maskuline energi Shiva/Bhairava og den feminine energi Shakti/Bhairavi. Bhairava er ophøjet bevidsthed, Bhairavi er kreativ energi og skaberkraft. Vi har alle brug for, at den maskuline og feminine energi danser på balanceret vis i os. Værket åbnes ved at Bhairavi spørger, hvordan hun kan fordybe sig i universets realitet, og som svar giver Bhairava sin viden i form af 112 meditationpraksisser i 162 vers, som er teknikker til at blive oplyst via hverdagssituationer. Værket handler således ikke om at meditere sig bort fra den jordiske tilværelse, men at bruge den jordiske tilværelse som porte til noget, som er større end os selv.

 

Min forståelse af Vijnana Bhairava Tantra er baseret på Lorin Roches oversættelse og kommentarer The Radiance Sutras – 112 Gateways to the Yoga of Wonder & Delight.

 

Herunder får du et eksempel på et vers, som har fyldt mit levede liv med stor fascination og et strejf af magi henover det sidste halve år:

 

Yukti vers 4 (Egen oversættelse)

Ved udåndingernes ende,

overgiveråndedrættet sig til stilhed.

Et øjeblik hænger du i balancen –

udstræk i det fertile rum

som er kilden til åndedrættet.

 

Ved indåndingernes ende,

fyldt med åndedrættets sang,

er der et stille øjeblik, hvor du blot

holder det fine mysterium.

 

I disse små afbræk,

åbnes oplevelse op for smuk uendelighed

uden begyndelse og uden ende.

Omfavn uendeligheden uden forbehold.

Du er dets beholder.

 

❤ Jeg håber, at jeg får chancen til at udfolde dette værk med dig ❤

Maria Lauridsen Jensen

Sirsasana * hovedstand * Ét skridt af gangen

Hovedstanden er en af de mere udfordrende asana, som kræver styrke, balance og tålmodighed.

Her får du en guide til at lege med sirsasana ét skridt af gangen.

Det kan være fristende at sparke benene op i håbet om at lande i hovedstanden, men gå frem ét skridt af gangen, så du kommer sikkert ind og ud af stillingen, og så du lærer at aktivere dine muskler.

Se hver skridt af stillingen som en yogastilling i sig selv. Når du mestrer en stilling, bevæger du dig videre til næste.

 

Læs guiden herunder og se: https://youtu.be/q1tNjj7Kja4

MOV_3363_000_000000.jpg

Fra barnets stilling: Flet fingrene bag hovedet, så dine hænder danner en væg, som dit hoved kan læne sig op ad. Placer albuerne på gulvet i skulderbreddes afstand eller mindre. Placer toppen af hovedet i gulvet.

Hvis du sætter roden af din ene hånd på linje med dine bryn med fingrene pegende opad, kan du finde toppen af hovedet ved at presse spidsen af langefingeren ned på dit hoved.

Før den nederste lillefinger til indersiden af hænderne, så den ikke bliver mast.

MOV_3363_000_000004

2. Stræk benene a la hund hoved ned:) LØFT DINE SKULDRE MOD LOFTET. Pres underarmene mod gulvet.

Kom op på tåspidsterne og gå fødderne så tæt mod dit ansigt som muligt, imens du løfter halebenet mod loftet.

MOV_3363_000_000007

3. Bøj ét ben af gangen til din brystkasse. Løft halebenet mod loftet. Send skuldrene væk fra ørene. Pres underarmene mod gulvet.

MOV_3363_000_000011.jpg

4. Send knæene mod loftet. Løft halebenet mod loftet. Send skuldrene væk fra ørene. Pres underarmene mod gulvet. Pres lårene mod hinanden.

MOV_3363_000_000016.jpg

5. Send fødderne mod loftet. Spred dine tær for at aktivere dine benmuskler. Find en blid aktivitet i maven. Løft halebenet mod loftet. Send skuldrene væk fra ørene. Pres underarmene mod gulvet.

MOV_3363_000_000050.jpg

6. Leg og være nysgerrig:)

Dragonfly – guldsmedens stilling

Her er en god øvelse i at skabe fokus. Tag det som en leg og ær processen mindst lige så meget som målet. God fornøjelse !

 

 

 

(1) Fra squat på tær: Placer venstre fod på højre knæ, så dine ben danner et 4-tal.

På en indånding skab længde, udånding: twist mod højre.

Pres de fire hjørner af begge hænder mod gulvet hasta bandha). Placer hænderne i skulderbredde og dan en lige linje fra håndled til håndled.

Bøj albuerne ind mod dig selv a la chaturaga dandasana. Fleks den flyvende fod, så du suger tærerne tilbage mod knæet på samme ben (pada bandha). Få foden så højt op på armen som muligt .

Bliv her og øv dig og når det lykkes, hvilket måske ikke er i dag, gå videre med følgende trin. 😄

 

(2) Se frem. Find et fokuspunkt (drishti). Send vægten frem.

(3) Skyd højre ben mod venstre… Og wupti. Flyv eller land på en smuk åkande undervejs

🙏Ær flyveturen.

Se frem og træk skuldrene tilbage 😄

Kom op på samme måde som du kom ned eller hop til chaturaga dandasana .

 

Yoga Days 2018

Sæt kryds i kalenderen

Den 7. og 8. april 2018
FO-byen i Aarhus
Billetter: https://yogacollective.dk/studio/yoga-days-aarhus/priser/

 

Jeg underviser “Parvati Flow” lørdag 9.30

Parvati flow er en vinyasa-praksis inspireret af udvalgte fortællinger om Parvati, gudinden for yoga. Parvati er guidet af sit hjerte, og hendes viljestyrke kan overkomme alle umiddelbare hindringer. Praksissen er for dig, der har interessere for fysiske yogaøvelser, mytologi og selvrefleksion. Du kan tage myten som en god historie, et indblik i yogaens verden, eller som en indgangsvinkel til at reflektere over dit eget liv. Tempoet er forholdsvis hurtigt og øvelserne er styrkeprægede, men alle er velkomne.

 

Boganmeldelse: The Bhagavad Gita (Easwarans Classics of Indian Spirituality)

Er du nysgerrig på yoga i bredere forstand end fysiske bevægelser?

Så er Bhagavad Gita et must.

I sin oprindelige betydning er yoga er at få sindet i balance og dermed ro. Med et afbalanceret sind er det lettere at se klart, hvilken vej du skal gå i livet, og hvilke handlinger der skal til for at nå derhen. En central pointe er, at du selv er ansvarlige for din skæbne.

Bhagavad Gita er en form for manual for at leve et lykkeligt liv. I det ældgamle skrift, som Bhagavad Gita er, understreges det, at yoga skal praktiseres for at få mere ud af livet. Fokus er altså på det levede liv fremfor at forsvinde ind i en indre eller transcendent verden. Du er sat i verden for at handle i verden. Teksten råder dig til at vende blikket indad i meditationspraksis på regelmæssig basis med det formål, at du bedre kan agere i livet guidet af dit eget hjerte.

Bogen er sat op som en samtale mellem krigeren Arjuna og hans vognfører og læremester Krishna, som befinder sig på en slagmark, hvor en kamp mellem to grene af Arjunas familie skal til at finde sted. I overført betydning er kampen, den kamp som finder sted i alle menneskers indre. Slagmarken er vores ”dharma-mark”, stedet hvor vi må kæmpe for at udføre vores livsformål. Krishna er ikke blot en vognfører, han er det guddommelige i alt, og han er Arjunas højere selv. Hvis guddommeligt er et stort ord for dig, så tænk på det som ”det smukke”, ”lyset” eller som følgende vers ”They live in widsom who see themselves in all and all in them.” (2:55).

Det smukke kan altså opleves her og nu på jorden; du skal ikke vente på at komme i Paradis.

En grundtanke i Bhagavad Gita er at sjælen, som også kaldes ”Det Højere Selv” og ”Atman”, er udødelig.

 

Karma Yoga

Den første tredjedel af skriftet beskriver karma yoga. Karma yoga er at praktisere uselviske handlinger.

”Karma” betyder handling, og ifølge loven om karma er vi selv ansvarlige for vores oplevelser i livet. Du høster frugten af de frø du sår, som Easwaran så smukt forklarer i sine kommentarer til Bhagavad Gita. Vrede leder til vrede, glæde leder til glæde, taknemmelighed leder til taknemmelighed – og de frø du sår påvirker ikke blot dig selv, men også dem omkring dig.

Ved at vælge at gå verden i møde med taknemmelighed, forståelse, kærlighed og omsorg, kan du påvirke dit liv (både dette og de kommende) i en positiv retning. Dette kan du for eksempel træne via en affirmation praksis. Se for eksempel her.

Ifølge Bhagavad Gita skal du dog slippe forventningerne til udkommet af dine handlinger. Det er en pointe, som også nævnes i Yoga Sutraerne, hvor det betegnes som yamaen (det du skal øve dig i at afholde dig fra) ”aparigraha”. Oplevelser og følelser er flygtige, og du hverken kan eller skal undgå hverken de dejlige eller de knap så dejlige følelser. Du kan betragte dine tanker og følelser som skyer på himlen, de kommer og går. Nogle skyer er sorte og store, andre skyer er lyserøde og minder om vat, men de hører alle hjemme på himlen. Hvis du kun fokuserer på de sorte skyer, er det dem, som præger din indre himmel.

Dualiteter er mayas spil med os. Maya er et slør af illusion, som gør at vi oplever adskillelse. Ifølge yoga er alt og alle i virkeligheden ét.

”Perform work in this world, Arjuna, as a man established within himself – without selfish attachments, and alike in success and defeat. For yoga is perfect evenness of mind. Seek refuge in the attitude of detachment and you will amass the wealth of spiritual awareness. Those who are motivated only by desire for the fruits of action are miserable, for they are constantly anxious about the results of what they do.” (2:48-49)

 

Jnana Yoga

“When meditation is mastered, the mind is unwavering like the flame of a lamp in a windless place.” (6:19)

Anden tredjedel af Bhagavad Ghita beskriver jnana yoga –visdommens vej. Jnana yoga handler om at se skønheden udfolde sig i livet i og omkring dig. Krishna forklarer Arjuna, hvordan han kan meditere, og han understreger, at en balanceret livsstil er vejen til succes. Det giver ikke succes hverken at spise for lidt eller for meget, at arbejde for lidt eller for meget eller at sove for lidt eller for meget.

Som meditationspraksis foreslår Krishna at Arjuna fokuserer på hans tilstedeværelse:

“Arjuna, I am the taste of pure water and the radiance of the sun and the moon. I am the sacred word and the sound heard in air, and the courage of human beings. I am the sweet fragrance in the earth and the radiance of fire, I am the life in every creature and the striving of the spiritual aspirant. My eternat seed, Arjuna, is to be found in every creature. I am the power of discrimination in those who are intelligent, and the glory of the noble. In those who are strong, I am strength, free from passion and selfish attachment. I am the desire itself; if that desire is in harmony with the purpose of life.” (7:8-11)

”Whatever I am offered in devotion with a pure heart – a leaf, a flower, fruit, or water – I accept with joy. Whatever you do, make it an offering to me – the food you eat, the sacrifices you make, the help you give, even your suffering.” (9:26).

“I look upon all creatures equally; none are less dear to me than others. But those who worship me with love live in me, and I come to life in them.” (9:29).

 

Bhakti yoga

Den sidste del af teksten omhandler bhakti yoga – hengivenhed. De tre yogaformer smelter i sandhed sammen, men den overordnede pointe i denne del af Bhagavad Gita er, at livet bliver smukkere, hvis du overgiver dig til din dharma og giver afkald på tanker om egoistiske udkom. Dharma er dit livsformål, din mission, det som holder gnisten i dit hjerte levende. Krishna fortæller Arjuna, at han skal være entusiastisk og bevare fokus på sin dharma og på skønheden i verden både når livet virker let, og når alt virker svært.

“Those who set their hearts on me and worship me with unfailing devotion and faith are more established in yoga.” (12:2).

“Better indeed is knowledge than mechanical practice. Better than knowledge is meditation. But better still is surrender of attachment to results, because there follows immediate peace.” (12:12).

“As the sun light up the world, the Self dwelling in the field is the source of all light in the field” (12:33)

”Make every act an offering to me; regard me as your only protector. Relying on interior discipline, meditate on me always. Remember me, you shall overcome all difficulties through my grace. But if you will not heed me in your self-will, nothing will avail you. If you egoistically say, “I will not fight this battle,” your resolve will be useless; your own nature will drive you into it.” (18:57-59)

 

—————————————————————————————————————————————–

Bhagavad Gita er muligvis baseret på en krig, som fandt sted ca. år 1000 før vor tid, og den har sandsynligvis været fortalt fra mund til mund, før Shankara, en indisk seer, filosof og teolog fra det 9. århundrede nedskrev den. Kommentator Easwaran argumenterer for, at Bhagavad Gita er en Upanishad. Upanishader er nogle af de tidligste filosofiske skrifter, og de er baserede på mundtlig overlevering.

—————————————————————————————————————————————–

Flere citater

  “It is better to strive in one’s own dharma than to succeed in the dharma of another.” (3:35)

 

”Closing their eyes, steadying their breathing, and focusing their attention on the center of spiritual consciousness, the wise master their senses, mind, and intellect through meditation. Self-realization is their only goal. Freed from selfish desire, fear, and anger, they live in freedom always.” (5:27:28).

 

“Reshape yourself through the power of your will; never let yourself be degraded by self-will. The will is the only friend of the Self, and the will is the only enemy of the Self.” (6:5).

 

”Neither knowledge of the Vedas, nor austerity, nor charity, nor sacrifice can bring the vision you have seen. But through unfailing devotion, Arjuna, you can know me, see me, and attain union with me.” (11:53-54).

 

LET MOVE WITH THE WISDOM OF OUR HEARTS ii.png

Fodforkælelse – Genfind fodens svang samtidig med at du får en dejlig massage.

Her får du et lille tip til dine fødder, som du endda kan lave ved skrivebordet eller foran tv’et.

Det eneste du skal bruge er en tennisbold.

 

Du kan hoppe direkte til punkt 3 🙂

Sådan gør du:

  1. Start med at stå på gulvet med lige meget vægt på hver fod. Mærk dine fødder, og fornem dine fødders svang.
  2. Løft tæerne og spred dem, placer de spredte tær på gulvet. Pres fodens fire hjørner ned mod jorden og øv dig i at skabe et løft i fodens midte.
  3. Sid dig på en stol eller i din sofa eller stå på gulvet. Placer dine fødder på gulvet og placer en tennisbold under den ene fod. Rul foden over tennisbolden i mindst to minutter og skift så side (du kan nøjes med denne del).
  4. Hvis du vil have mere så sæt dig efterfølgende på gulvet med benene frem foran dig. rul lægmusklerne udad. Stil dig igen op. Mærk forskellen i dine fødder.

20273330_10155690772119880_35853392_o.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

Yoga Sutra 1-6

Mindst 300 år f.Kr. levede der en mand, som hed Patanjali, i det vi i dag kalder Inden. Det var ham, som nedskrev yoga Sutraerne. Yoga Sutraerne er vers, der beskriver levevejen yoga. Ingen ved, hvor gammel læren om yoga er, men den har helt sikkert floreret gennem adskillige generationer, før Patanjali skriftliggjorde den. De første vers lyder således (min oversættelse fra engelsk):

 

  1. Nu begynder læren om yoga.
  2. Yoga er, at bringe sindet i stilhed.
  3. Når sindet er faldet til ro, etableres vi i vores essentielle natur, som er ubegrænset bevidsthed.
  4. Vores essentielle natur er ofte overskygget af tankemylder.
  5. Der er fem typer tankeaktivitet. I nogle tilfælde leder de til lidelse, i andre tilfælde gør de ikke.
  6. De fem er:
  • Forståelse,
  • Misforståelse,
  • Fantasi,
  • Søvn,
  • Og hukommelse.

– – – – – –

Nogle af de teknikker du kan bruge til at få stilhed i sindet er:

  • At observere dit åndedræts rejse gennem kroppen enten imens du sidder stille eller imens du er i bevægelse.
  • At udføre asana (yogastillinger) eller pranayama (åndedrætsøvelser). Især balancestillinger gør det svært at tænke på andet end at være i nuet.
  • At skabe balance mellem modsætninger.

 

Kan du nikke genkendende til den forandring, der sker i dit sind under en yogaklasse?

Den store øvelse er at skabe samme fornemmelse i livet uden for yogamåtten, men du kan bruge de samme teknikker.

Opmærksomhed på den stille skønhed

Her er et par meditationsøvelser, som du kan lave siddende i stilhed, men som du også kan tage med i alle livets øjeblikke:

  • Ret fokus på pausen mellem din indånding og din udånding og på pausen mellem din udånding og indånding. Lad pausen i dit åndedræt være centrum for din opmærksomhed #madhya
  • Fokuser på processen fremfor målet; på rejsen fremfor destinationen; på overgangen mellem dine bevægelser fremfor den statiske (yoga) stilling.
  • Fokuser på rummet og luften som omgiver fysiske ting. Fokuser for eksempel dit blik på rummet omkring din vase fremfor på selve vasen.
  • Fokuser på rummet omkring din krop.
    • Formen hvordan du nærmest svæver i rummet;
    • Formen hvordan rummet bærer dig og omfavner dig som et trygt og støttende tæppe, der er pakket kærligt omkring dig.

 

Læg mærke hvilke sanseindtryk, der opstår, når du retter fokus på disse stille og ofte ubemærkede dele af verden.

balasana