En tågedans danner en krans
over gamle sten på en bakketop
hvor ét land stopper op.
En ung kvinde
er af kryb omringet
*
Hun bærer dem stolt
selv i sin indvold
Slimede slanger kribler i hendes hår
snor sig om hendes arme
men hun er ikke bange
*
Hun har lært at bære mørket fremfor at flygte
og den lærdomer blevet hendes visdom
Kryb gør ingen ondt
Det er hendes fund
Ved mindre man dem kommer til at pirre
ved at frygte, flygte elle skrige
*
Alliancen bringer balancen ind gennem elegance
*
Dem der hende ser og ser hende som krybets bærer
viger tilbage ej klar til frygten at indtage
Hun må gå sin vej alene
Det tilskynder andre til at mene
at de skal holde sig langt væk og udvise stor respekt.
~Morgan
Maria Lauridsen Jensen, 2021