Reiki

Reiki

Jeg giver Intuitiv healing, imens jeg bruger Reiki håndpositionerne, ved mindre at du specifikt ønsker, at jeg påkalder Reiki, .

Behandlingerne forgår som udgangspunkt i Åbyhøj ved Aarhus.

 

BALANCE I KROP, SIND OG ÅND MED REIKI

Reiki handler dybest set om nærvær og omsorg.

Som behandler laver jeg en form for metta meditation, som er ekstra virkningsfuld, fordi jeg er initieret i Reiki. Derudover lægger jeg blidt mine hænder forskellige steder på din krop. Alt du skal gøre er at overgive dig selv til nuet. Det, at et andet menneske holder en omsorgsfuld hånd på dig, kan virke utroligt afslappende og anerkendende.

Reiki håndpositionerne er en afspændingsteknik, der aktiverer det parasympatiske nervesystem, og dermed gør det lettere for krop og sind at hele.

Efter ønske tilbyder jeg afslappende musik, vibrationer fra klangskåle og aromaterapi under behandlingen. Hvis du bestiller et tilkøb, giver jeg dig værktøjer til selvudvikling.

 

Behandlingen foregår liggende på en briks med tøjet på og varer 1 time. Tag gerne løst tøj på.

 

UDDYBENDE

Reiki-praksis bygger på den smukke tanke, at alt og alle fortjener og har gavn af at modtage ubetinget omsorg, og at Reiki-energi kan gavne jorden som helhed.

Jeg er indviet i Usui traditionen (Usui /Tibetan Reiki Ryoho), der blev stiftet i 1920 af japaneren Doktor Mikao Usui. En dag da Usui mediterede under et vandfald, kanaliserede han den besked, at mennesker kan tune ind på kilden til universel energi og bruge den til at helbrede.

Den medicinske læge Doktor Hayashi studerede ved Doktor Usui. Det var Doktor Hayashi som opdagede de håndpositioner, som jeg bruger under Reiki-behandlinger.

Fru Takata, født på Hawaii af japanske migranter, led af alvorlige problemer i mave, lunger og nervesystem inden hun rejste til Japan, hvor hun modtog daglige behandlinger fra Doktor Hayashi. Da hun efter fire måneder var helbredt, blev hun elev ved Doktor Hayashi. Det var hende som bragte Reiki til Vesten.

Jeg modtog min Reiki-invielse af Reiki-Master Alison Eaton i 2015.

 

FYSISKE FORDELE VED REIKI

  • Løsner fysiske smerter og ubehag i knogler, muskler, hud, nerver og væv
  • Hjælper fordøjelsen
  • Hjælper helbredelsesprocesser
  • Hjælper mod hovedpine og smerter i ryg
  • Styrker immunforsvaret
  • Styrker kroppens evner til af skille sig af med affaldsstoffer
  • Støtter graviditeter og fødsler ved at berolige moren.

Reiki bør ikke erstatte lægebehandling, men kan være et godt supplement.

FORDELE FOR SINDET

  • Beroliger sindet
  • Forbedrer hukommelsen
  • Skærper intuitionen
  • Styrker selvværdet
  • Modhjælper depression, angst, søvnløshed

ÅNDELIGE FORDELE

  • Hjælper til at finde vejen i livet (Dharma)
  • Øger følelsen af ubetinget kærlighed, forståelse og medfølelse
  • Forbinder mennesker i følelsen af at være ét
  • Balancerer chakraerne
  • Forbedrer meditationspraksis, yogapraksis og lignende

 

På billedet herunder ser du rækken af Reiki-mestre, som jeg har modtaget Reiki-energien gennem. 

_20180102_165009

LÆS MERE:

Tidsskriftet Antropologi (2010, Magi: Side 79-95), “Kræftpatienters brug af Reiki-healing som magisk praksis” af Hanne B. Boelsbjerg: http://tidsskrift.antropologi.ku.dk/tidligere_numre/2010/

8 kvinders udtalelser om deres oplevelser med at modtage reiki (English): https://www.mindbodygreen.com/articles/8-real-women-share-their-first-experiences-with-reiki

 

_20180102_213854.JPG